For længe siden præsenterede jeg jer for mine seks favorit øjenskygger fra MAC – disse favoritter var baseret på kvalitet og farve. Jeg oplever generelt at man blot antager at alle MAC øjenskygger er gode og pigmenterede, men det er absolut ikke min personlige oplevelse – det findes mange brands derude som laver lige så gode eller bedre øjenskygger end MAC. Er du alligevel vild med MAC øjenskygger, så har jeg her fundet de fem af mine som jeg synes er ringest – dette er udelukkende baseret på kvaliteten fordi de alle har en dårlig pigmentering og det dermed kræver lidt ekstra at bygge farven op og ikke mindst at arbejde med dem.
Disse fem øjenskygger er altså alle dårligt pigmenterede og ikke nogen jeg vil anbefale at købe.
Carbon – en mat sort øjenskygge som alle bør eje, hvad enten man bruger den til at lægge en sort øjenskygge eyeliner eller man bruger den til at skabe ekstra dybde og blande sammen med sine andre øjenskygger. Desværre er pigmenteringen bare elendig! Jeg ejer to andre matte øjenskygger som ligner denne, men som er top pigmenterede og virkelig geniale – den ene er fra Make Up For Ever og den anden er fra Sugarpill.
Twinks – en brun shimmer øjenskygge som også er rigtig fin at have i sit kit. Farven er egentlig meget flot, men pigmenteringen er bare elendig, faktisk er jeg kommet til at købe denne øjenskygge to gange, virkelig dumt!!
Nocturelle – en dyb blomme lilla med frost-finish, en farve og et finish som jeg personligt er ret vild med. Desværre er den bare så ringe pigmenteret at den ikke er pengene værd – øv!
Bitter – en mat limegrøn med et snert at glimmer som ikke ses på øjet. Igen ganske enkelt en elendig pigmentering – desuden ikke den pæneste farve efter min mening.
Winkle – en mat lyseblå øjenskygge som kræver sin kvinde at bygge op til et en acceptabel farve – det kan dog lade sig gøre med et godt og lyst underlag, f.eks. NYX Jumbo Pencil i farven Milk.
Hvilke MAC øjenskygger er jeres ringeste??
Dette blogindlæg indeholder affiliate links.
// Rikke